Har du en lystfisker i maven? Og har du planer om at købe
dit fiskegrej, når det er Black Friday? Ofte er der
rigtigt gode tilbud, når Black Friday melder sin ankomst
i november. Få nogle gode råd til nødvendigt fiskegrej
til din fisketur:
Fiskestang og kastevægt
Du skal selvfølgelig bruge en fiskestang for at komme
igang med at fiske. De måles i fod, og du bør vælge en
stang, der passer til hvilke typer fisk du gerne vil
fange og hvor høj du er. En god fiskestang på mellem syv
og ni fod dækker de flestes behov.
Hvis du investerer i en kortere stang, vil det være
sværere at få noget ud af den. En for lang stang kan
omvendt gøre det sværere for børn at håndtere den. Med
hensyn til kastevægt, vil en fiskestang med kastevægt på
mellem 10 og 30 gram være passende og give det bedste
kasteresultat.
Fiskelinen
Der er to slags fiskeliner; nylonliner og flettede liner.
Flettede liner, såsom Fireline, gør det muligt at få
stor belastning på en line, før den knækker. Det gør det
nemmere at hale en stor krabat af en fisk i land.
Måder at fiske på
Medefiskeri.
Medefiskeri foregår med madding på
krogen: Man kaster krogen i vandet og venter på at
fisken bider på krogen. Du skal gerne bruge madding, som
passer til den type fisk, du gerne vil fange. Spørg i
forretningen om tips til madding, når du køber din
fiskestang.
Spinnefiskeri. Spinnefiskeri foregår ved
at man kaster og trækker sit agn frem og tilbage i
vandoverfladen. På den måde efterlignes insekters adfærd
på vandet og fiskene lokkes til. De mest kendte agn til
er spinnere, blink og woblere.