Det er snart Black Friday: Hvorfor ikke benytte
muligheden og investere i en ny, blød dyne? Der er
forskel på dyners kvalitet og du vil sikkert gerne have
en, der passer lige til dig. Find lækre dyner til
nedsatte priser, når Black Friday går igang. Her er
nogle råd til at finde den rigtige dyne:
Skal jeg vælge en sommer- eller vinterdyne?
Det kommer an på dit indeklima. Hvis dit soveværelse
holder en konstant, stabil temperatur hele året, kan du
sagtens bruge den samme dyne hele året. Afhængig af dit
indeklima kan du så bruge en sommerdyne eller en
vinterdyne.
Men hvis temperaturen i soveværelset svinger i takt med
temperaturen udenfor, får du den bedste komfort og søvn
ved at skifte til en tynd og kølig dyne om sommeren og
til en varm eller måske ekstra varm dyne om vinteren.
Dynens tykkelse og isoleringsevne kommer også an på
hvordan din krop regulerer varme. Nogle af os har det
ubehageligt med for meget varme, mens andre synes det er
dejligt at have det ekstra varmt under søvnen.
Størrelse og isoleringsevne
Du får bedst komfort, hvis du vælger en dyne, som er ca.
20-30 cm længere end din egen højde. Du kan vælge mellem
dyner, der er 200 og 220 cm i længden.
Dernæst kan du vælge om du skal have en dyne, der er
sval, varm og ekstra varm. Det er en
fordel at vælge en dyne, der passer til din
kropstemperatur under søvnen, og den temperatur du
foretrækker at sove med i dit soveværelse.