Når junior skal have en ny autostol, handler det om at
vælge en stol, som er 100% sikker, nem at spænde og rar
for barnet at sidde i. Der er en række råd, som du kan
følge, når du skal have fat i en autostol, f.eks. til
Black Friday.
Isofix eller selemontering?
Hvis mor og far har to biler og afleverer på skift,
vælger I måske at autostolen skal kunne bruges i begge
biler. Her er det en god ide at vælge en fleksibel
autostol med Isofix.
De nyeste autostole monteres nemlig med systemet Isofix.
Fastspændingen sker via fastmonterede u-bøjler, der er
skjult mellem bilens sæde og ryglæn. Autostolen klikkes
blot på u-bøjlerne på stolens Isofix-beslag. Nemt og
bekvemt, f.eks. om morgenen, når det skal gå lidt stærkt
på vej ud ad døren.
Har du en bil med Isofix-beslag? Så skal du naturligvis
vælge en autostol med Isofix. Hvis bilen ikke har
Isofix, så kan du købe en autostol, der monteres med
bilens seler.
På forsædet eller bagsædet?
Husk at det er meget vigtigt for barnets
sikkerhed at slå airbaggen fra, hvis barnet sidder
på forsædet, i en bagudvendt autostol. Hvis
dit barn sidder på forsædet i en fremadvendt autostol,
kan du tjekke instruktionsbogen, om airbaggen skal slås
fra. Det er kun nyere biler som har intelligente
airbags, der kan detektere børn på forsædet. I tvivl? Så
bør du altid placere barnet på bagsædet.